Tordenvejr er et underholdende terningspil for hele familien. Tordenvejr kan spilles af 3-8 deltagere. For at I kan spille spillet skal i bruge en blyant, et stykke papir og 6 terninger.
Formål med spillet: At blive den eneste tilbageværende deltager i spillet ved at slå mindst en 1’er hver gang man har tur.
Sådan spiller man: Find ud af, hvem som skal begynde. Turen går med urets retning.
Spilleren, som skal begynde, slår med alle seks terninger. Han/hun beholder alle terninger som viser en 1’er. Næste deltager får nu resten at terningerne, som han/hun skal slå med. Denne spiller gør det samme og sådan fortsætter man indtil alle seks terninger viser en 1’er. Næste spiller, som har tur, starter så forfra med at slå med alle seks terninger.
Hver gang man har tur og ikke slår en 1’er, skal man tegne en ny linje i sit “hus”. Efter seks mislykkede forsøg og samme antal linjer, er huset færdigt. Den 7. gang man mislykkedes at slå en 1’er, så rammes huset af lynet, og man er ude afspillet. Den sidste deltager som sidder tilbage i spillet, er vinderen.
Eks. (med fire deltagere) A slår med seks terninger, og får 1-1-5-3-6-5. Han/hun beholder de to terninger, som viser i og lader de andre fire gå videre til næste spiller, som slår 1-2-6-4.
B spilleren beholder den ene terning, som viser 1 og de andre tre får videre til spiller C. Spiller C slår 3-3-4. Da 0 ikke slår en 1’er, så skal 0 tegne en linje i sit hus. Spiller D slår nu med de tre terninger og får 1-1-5.
D beholder de to 1‘ere og lader den sidste terning gå videre til A. A slår en 2’er og skal så tegne en linje i sit hus. Terningen går videre til B, som slå en 1’er. Herefter starter C på ny med at slå med alle seks terninger. Sådan fortsætter man, indtil der kun er en deltager tilbage i spillet.