Casino-spillet Craps kræver et godt håndelag med terningerne. Her får du et par gode tips både til det ,og hvordan du skal opføre dig, hvis du skal spille Craps på et rigtigt casino.
Craps er det lidt mindre kendte casino-spil, der kort fortalt handler om at satse på udfaldet af et kast med to terninger. Slår en spiller 7 eller 11 i første kast, vinder alle spillerne omkring bordet deres indsats. Men slår spilleren 2, 3 eller 12, taber de den.
Lander terningerne på 4, 5, 6, 9, eller 10, skal kasteren fortsætte med at kaste terningerne, indtil han eller hun slår 7, eller slår den samme værdi igen som i det oprindelige kast. Herefter gøres spillet op. Du kan læse mere om Craps-reglerne her.
Stor forskel på at spille Craps online og i virkeligheden
Har du prøvet at spille Craps på et online casino, er det ikke den store kunst at slå terningerne rigtigt. Du klikker bare på en knap og så springer terningerne rundt på Craps-bordet i et perfekt Craps-kast.
Det perfekte kast er sådan et, hvor terningerne først rammer borddugen lige før bagvæggen på Craps-bordet, springer hen på bagvæggen og så lander på borddugen igen. Men det kast er ikke helt så nemt at lave i virkeligheden. Men det finder du først ud af, den dag du står ved et Craps-bord på et fysisk casino og skal til at kaste for første gang.
Noget helt andet er de sats, du kan spille på i Craps. Her er der meget stor forskel på, hvor høje dine gevinstchancer er. Så er du helt grøn ud i at spille Craps, kan det være utroligt svært at gennemskue, hvad der er det mest optimale sats i situationen. Du kan nemt komme til at fremstå lidt smådum, især hvis du laver en de oplagte fejl.
Sådan kaster du terningerne rigtigt
Men tilbage til selve kastet med terningerne.
Når terningerne placeres foran dig, fordi det er din tur til at kaste, er det vigtigt, at du husker på, at du aldrig må tage terningerne uden for kanten af Craps-bordet, så snart du har taget dem op fra borddugen. Gør du det, vil du venligt, men bestemt, blive bedt om at føre dem tilbage over bordet.
Den anden grundregel er, at du kun holder terningerne i en hånd fra du tager fat om dem, og til de er kastet. Ikke noget med at tage dem op og så stå og lege med en terning i hver sin hånd. Tag dem op, og kast dem så. For jo længere du tøver, jo længere går der før den næste kan kaste – og jo færre spil kan casinoet gennemføre i timen.
Sørg for tørre finger, og find den rigtige styrke på kastet
Før du skal til at kaste, er det vigtigt, at dine fingre er rene og tørre. Er de fugtige eller direkte våde, kan det have få indflydelse på kastet.
Er du en rigtig gentleman, sørger du for at vise din tomme hånd frem til deltagerne – og overvågningskameraet – når du tager terningerne op fra bordet. Du behøver ikke gøre et stort nummer ud af det. Bare vis den blanke håndflade frem, inden du tager omkring terningerne med den.
Tag så begge terningerne op i hånden, og kast dem fremad på en gang mod et punkt lige før bagvæggen på Craps-bordet med den helt rigtige styrke. Undgå et svagt kast, der aldrig når helt derned, og lad være med at tyre terningerne, så de knalder ind i bagvæggen først.
En videnskab for Craps-nørder
Det rigtige Craps-kast er en videnskab for alle rigtige Craps-nørder. For dem handler det om at kunne lave det perfekte kast fra en hvilken som helst vinkel.
Ifølge eksperterne handler det om at få en harmonisk, ensartet bevægelse i hele den side af kroppen, som du kaster terningerne med. Både hofte, skuldre, arm, håndled, hånd og fingre skal indgå i bevægelsen. Og den skal helst være så glidende og rytmisk som muligt.
Dernæst handler det også om at lære at sigte med terningerne. Det perfekte craps-kast kræver som sagt, at terningerne rammer borddugen i tilpas afstand fra bagvæggen til, at terningerne springer op og rammer denne, før de lander på bordet igen. Det kræver lidt håndelag.
Bliver kastet ikke perfekt, er det op til the Stickman – ham der fordeler terningerne – hvorvidt kastet kan godkendes, eller det bliver et ”No roll”, altså et omkast med de samme indsatser.
Sink aldrig spillet omkring Craps-bordet
Er du så heldig at være den første spiller, der skal kaste terningerne i en helt ny omgang Craps, får du lov til at vælge de terninger, du skal kaste med. Her vil the Stickman normalt lægge seks terninger foran dig, som du så skal vælge to fra.
I denne situation kan det være fristende at begynde at prøvekaste de forskellige terninger, for at se, hvilken terninger der virker til at have mest held ved sig. Men lad være! Det er hverken god stil eller nødvendigt. Alle terningerne er ens, og de mere rutinerede Craps-spillere om bordet vil være ved at gå ud af deres gode skind af irritation. Så få det overstået. Tag to terninger og kom i gang med spillet.
Er du klar til Craps?
Nu ved du, hvordan du opfører dig ved Craps-bordet på et rigtigt casino. Er du klar til en tur på casino?