Mennesker har brugt terninger til at spille forskellige spil med i tusindvis af år. Det ældste sæt terninger, man hidtil har fundet, blev opdaget af arkæologer i oldtidsbyen Shahr-e Sukhteh i det nuværende Iran, og kan dateres tilbage til ca. 2800-2500 f.v.t. Terningernes simple form gør brugen af dem nem at forstå for de fleste, og deres tusindårige historie er et bevis for, hvor universel deres anvendelse i mange forskellige typer spil er.
Den mest kendte type terning har 6 sider og anvendes i dag i alt fra forsimplede drukspil til komplicerede bræt- og strategispil. Der findes imidlertid også terninger med flere sider end blot 6. Eks. bruges der i mange former for bordrollespil forskelligartede terninger med helt op til 100 sider, hvilket muliggør mange flere forskellige resultater, end hvis man blot brugte en 6-sidet terning.
Sandsynlighedsregning
De fleste kender til tanken om, at man kan påvirke udfaldet, når man kaster en terning, ved eks. at puste på terningen, før man kaster den, eller kun bruge en specifik terning, som man mener bringer held. Kigger vi videnskabeligt på sandsynligheden for, at man får et bestemt resultat, når man kaster en terning, finder vi dog hurtigt ud af, at dette udelukkende er bestemt af, hvor mange sider terningen har.
Kigger vi på den 6-sidede terning som eksempel, kan vi ud fra ovenstående konkludere, at sandsynligheden for, at terningen lander på et givent tal er 1 ud af 6. Man kan fristes til at tro, at der er større sandsynlighed for at lande på 1 eller 2 fremfor 6, men dette er ikke tilfældet, da sandsynlighedsregningen fortæller os, at chancen er lige stor for, at terningen lander på 1, som at den lander på 6.
Indenfor sandsynlighedsregning kaldes de forskellige resultater, som et terningkast kan have, for “udfaldsrummet”, og for en 6-sidet terning kan udfaldsrummet beskrives på følgende måde: U = {1, 2, 3, 4, 5, 6). Skåret ud i pap, kan vi derfor se, at chancen for at opnå et givent resultat er lige stor, uanset hvilket tal, vi taler om.
Den menneskelige faktor
Selvom resultat af et terningslag teoretisk set altid vil falde tilfældigt indenfor udfaldsrummet, så kan menneskelige samt andre faktorer være med til at påvirke dette. Nogle terninger er således designet specifikt til at snyde med og kan være vægtede til oftest at give brugeren et resultat, som ligger indenfor et specifikt, ønskværdigt udfaldsrum. I sådanne tilfælde ryger sandsynligheds-regningen ud af vinduet, da resultatet jo netop ikke er tilfældigt.
Ser vi bort fra særligt designede snydeterninger, er der en række andre faktorer, som kan påvirke et terningslag. En af disse faktorer er noget så simpelt som slid. Hvis du stadig bruger dine gamle ludo-terninger fra din barndom, er det nemlig ikke sikkert, at resultatet er så tilfældigt, som hvis du brugte et nyt sæt. Slid kan nemlig påvirke terningerne, således at de nemmere lander på et specifikt tal, hvilket kan være årsag til, at mange mener, at de har nogle terninger, som er specielt “heldige”.
