ForsideArtiklerDrukspil med terninger

Drukspil med terninger

Til byturen, forfesten, sommerfesten eller til en sjov aften med vennerne er drukspil populære. Det er enkle og nemme spil, som blandt andet kan spilles med terninger. Med de simple regler kan alle deltage, og det gælder om at være hurtigt, klogest eller mest taktisk for at undgå at drikke eller bunde.

Ofte er udfaldene af terningespil tilfældige, og det vil derfor være alle deltagere, som i løbet af en runde skal drikke.

Gør festen sjovere med terningespil

Terningespil er uformelle, når det handler om at skabe en festlig og sjov aften med venner eller kollegaer. Der er ikke krav til erfaring, og formålet er at skabe en god stemning. Der bruges forskellige antal drukspil terninger fra spil til spil.

Det skal være nemt for alle festens deltagere at kunne være med i spillene. Derfor skal regelsættene være simple og nemme at sætte sig ind i.

Drukspil med terninger har flere fordele både socialt og festligt:

  • Skabe sammenhold og fælles opmærksomhed
  • Bringe festdeltagerne sammen
  • Øge alkoholindtaget, så stemningen løftes
  • Skabe sjov og god stemning.

Til en fest kan der være mange deltagere. Drukspil kan samle alle deltagere, så stemningen bliver endnu bedre. Der er garanti for gode grin, når der spilles drukspil.

5 sjove drukspil med terninger

Spil, der har til formål at øge alkoholindtaget, skal være nogle, som alle festens deltagere kender til og har mulighed for hurtigt at lære.

Herunder finder du de 5 mest populære drukspil med terninger, som med sikkerhed vil blive det underholdende indslag til festen.

Meyer

”Meyer” er et klassisk og populært spil, som egner sig perfekt som drukspil med terninger.

Der skal bruges 2 terninger og 2 raflebægere.

Formålet med spillet er at snyde de andre spillere – uden at blive taget i det.

Det handler om at være taktisk og at bluffe. Placér terningerne imellem de 2 bægere, så det er muligt at holde værdien på terningerne skjult for medspillere.

Sådan spilles ”Meyer”:

Den første spiller ryster bægeret med de 2 terninger, og kun vedkommende må se øjnene. Spilleren skal enten sige sandheden eller bluffe, når han/hun fortæller om værdien på terningerne (f.eks. ”par 4” eller ”61”).

Den næste spiller kan enten vælge at tro på det, som er blevet sagt, eller vedkommende kan vælge at løfte det øverste bæger. Vælger spilleren at tro på udsagnet, rystes bægeret på ny og spillet fortsætter således, indtil et forsøg på bluf bliver afsløret.

Hvis en spiller afslører et forsøg på bluf, skal bluf-spilleren drikke. Hvis en spiller derimod afslører terningerne i tro om snyd, og det viser sig, at udsagnet holder stik med værdien på øjnene, skal spilleren selv drikke.

Kombinationen 1+3 er ”Lille Meyer”, og kombinationen 1+2 er ”Store Meyer”. ”Store Meyer” slår alle andre kombinationsmuligheder.

Træmand

”Træmand” er et ideelt drukspil med terninger. Det er simpelt, effektivt og handler om tilfældigheder og held. Der kan spilles fra 2 personer og opefter.

Det gælder om ikke at blive ”Træmand” og være dén, som udpeges til at drikke.

Sådan spilles ”Træmand”:

Den første spiller slår med terningen, så værdien er synlig for alle deltagere. Spilleren vælger den næste, som skal slå med terningen. Det gælder om at slå en 3’er, da denne værdi giver en spiller ret til at udpege den festdeltager, som skal drikke et bestemt antal slurke.

Antallet af slurke skal bestemmes på forhånd. Om det er 2 eller 5, er op til jer.

Terningen går på skift, så alle får mulighed for at give ”Træmanden” videre.

Der er mulighed for at udbygge spillet. I kan bestemme, at der ved 1’ere skal uddeles fælles skål, eller hvis en person slår en 6’er, skal han eller hun selv drikke.

16

Til det populære spil ”16” skal der bruges drukspil terninger, så hver spiller har sin egen. Derudover skal der bruges en fælles terning.

Værdien 16 har betydning for, hvilken spiller der skal bunde en øl eller tage et bestemt antal slurke af sin drik.

Sådan spilles ”16”:

Hver en spiller placerer sin terning med værdien 6 foran sig. Den fælles terning går på tur mellem deltagerne. Hvis den første spiller slår en 4’er er den samlede værdi nu oppe på 10 (6+4). Spilleren giver fællesterningen videre til sidemakkeren. Vedkommende skal slå med terningen og lægges værdien til den samlede pulje af point.

Dén spiller, som først når 16 eller derover, skal drikke.

Når der slås en 3’er, skal denne værdi ikke lægges til puljen. Det er gratis at slå 3’ere.

Det tomme glas

Vil I have garanti for, at der bliver drukket til festen, er ”Det tomme glas” det ultimative drukspil med terninger.

Der skal bruges 6 almindelige drikkeglas samt en terning. Spillet kan spilles fra 2-6 deltagere. Placér glassene på en række, og angiv dem med tallene 1, 2, 3, 4, 5 og 6.

Hvert glas skal fyldes op med alkohol. Har I mulighed for det, bliver spillet sjovest, når I bruger forskelligt alkohol.

Sådan spilles ”Det tomme glas”:

Som navnet antyder, går dette drukspil med terninger ud på at tømme og bunde glas. Den første spiller slår med terningen skal bunde det glas, som værdien af øjnene viser. Slås der en 4’er, skal glas nummer 4 bundes. Spilleren slår, indtil der rammes et tomt glas, som han eller hun skal fylde op med ny alkohol. Herefter går turen videre.

Snyd

”Snyd” er et drukspil med terninger, som handler om tilfældigheder, bluf og chancer. Der skal bruges 4 terninger og 1 raflebæger til hver spiller.

Sådan spilles ”Snyd”:

Alle spillere starter med at slå med deres terninger i bægerne. Terningerne må ikke vises for andre. Når alle spillere har kendskab til sine egne terninger, går spillet i gang.

Nu gælder det om at bluffe og gætte, hvad der samlet ligger af terningeværdier på bordet. Det kan være ”3 6’ere” og ”2 5’ere”. For at måtte komme med et bud, skal der bydes højere end den foregående udmelding (enten i forhold antal terninger eller højere antal øjne).

Melder en spiller ”snyd”, skal alle løfte deres bægere. Passer udmeldingen som minimum med terningernes øjne, skal spilleren som meldte ”snyd” drikke.

RELATED ARTICLES

MEST POPULÆRE ARTIKLER

NYE ARTIKLER