Det danske Counter Strike GO hold Astralis er ikke blot Danmarks bedste hold, det er faktisk det bedste i hele verden. Astralis topper nemlig verdensranglisten som nr. 1. i det populære skydespil, og 2018 har været et fremragende år, for det unge danske hold.
Det er dog ikke kun på verdensranglisten i spillet, at danskerne topper, det gør de også økonomisk. Astralis er nemlig det hold, der har tjent flest præmiepenge i spillet, og spillerne på holdet ligger også individuelt i den gode ende.
Astralis topper listen
Andreas “Xyp9x” Højsleth er den spiller, der har tjent flest penge i Counter Strike GO, mens hans holdkammerat Peter “dupreeh” Rasmussen er nr. 2 på listen. De har dermed overhalet brasilianske “TACO” der længe førte den prestigefyldte liste.
Andreas “Xyp9x” Højsleth har indtjent 5,26 millioner kr. mens hans holdkammerat “dupreeh” har indtjent 5,26 mio. kr. Beløbene er udelukkende penge, som de har vundet ved at spille Counter Strike, så her er lønninger, sponsorater m.m. ikke medregnet.
Allerede på en 4. plads finder vi endnu en Astralis spiller, og det er darlingen, Nicolai “dev1ce” Reedtz, der også tidligere har været den bedste Counter Strike spiller individuelt.
Flere penge at hente i Esport
Vi skal ikke mange år tilbage i tiden, før der ikke var særlig mange penge at hente i esports. Der var det heller ikke unormalt, at arrangører lovede præmiepenge, som de i sidste ende ikke kunne udbetale.
I dag er præmiepengene oppe i millionklassen, hvor Astralis bl.a. vandt 3.2 mio. kr. i deres sidste turnering. Det beløb er dog småpenge i forhold til et andet spil i esport, nemlig Dota 2.
I Dota 2 finder vi turnering The International, der har den absolut største præmiesum overhovedet i esport. Sidste år blev der således uddelt $10.8 mio. til det vindende hold, hvilket svarer til tæt på 70 mio. danske kr.
Counter Strike har derfor stadig lidt vej endnu, hvis de gerne vil op og ramme de samme høje summer, som vi finder i nogle af de andre spil.
Indsatser på Esport er stigende
Vi skal stort set bare små to år tilbage, før det kun var ganske få personer, der sad og bettede på Esport. I dag er esports pludselig en af de sportsgrene, hvor der oddses flest penge, og det er blot endnu et tegn på, hvilken udvikling sporten har taget.
Generelt er det et godt pejlemærke af, hvor stor en sportsgren er, når folk begynder at oddse på dem. Således er der eks. ikke mange mennesker, der til dagligt better på gymnastik, men med esport vælter folk sig dagligt i væddemål.
Hvad enten det er odds på selve kampen, på udfald i kampen eller hvem der vinder en turnering, så er det endnu et tegn på, hvor stort esport er ved at blive, og derfor er det heller ikke overraskende, at det er en branche med masser af penge på spil.
North mangler at få præmiepenge
Penge tjener de også hos Danmarks næstbedste Counter Strike hold North, men de er alligevel løbet ind i lidt problemer med en arrangør, der ikke har udbetalt præmiepenge til deres akademi hold. North har nemlig et 2. hold, som bruges til at træne unge talenter.
Dette hold vandt en turnering i september 2017, men de har stadig ikke modtaget de 80.000 kr. som de har til gode.
Som tidligere nævnt, så var det i gamle dage ikke unormalt, at man ikke fik det beløb, som man var blevet lovet i præmiepuljen. Dette skyldes, at arrangørerne ofte stillede et kunstigt beløb frem, som de ikke kunne dække. Fik de nok sponsorerer og salg af billetter, så ville de udbetale pengene, og hvis ikke, jamen så måtte de skuffe vinderne.
I dag ses det altså sjældent, og derfor kommer det også bag på ejerne bag North, at de ikke har fået deres penge. Turneringen blev nemlig transmittere live på Canal+, og studiet i Frankrig var top professionelt.