ForsideArtiklerSådan kommer du i gang med online poker

Sådan kommer du i gang med online poker

Der findes næppe ret mange mennesker i Danmark, der ikke har hørt om poker. Det er et af verdens mest berømte kortspil, og det er ofte blevet benyttet i populærkultur som bøger, film og TV-serier. Det bedste eksempel er formentlig James Bond-filmen Casino Royale fra 2006, hvor James Bond spiller poker imod danske Mads Mikkelsen i en række ikoniske scener.

Poker er dog ikke forbeholdt de rige og berømte. Alle kan prøve kræfter med de grønne borde og det legendariske spil, og det nemmeste sted er på internettet. I denne artikel tager vi et nærmere kig på poker-spillet og hjælper dig i gang med verdens sjoveste kortspil.

Vi starter helt fra bunden af så alle kan være med, og herefter gør vi det langsomt mere avanceret.

Pokerens historie

Den nuværende udgave af pokeren blev opfundet i USA i 1800-tallet. Det er usikkert præcis, hvor og hvordan spillet blev opfundet, men det står fast, at amerikanerne hurtigt blev vilde med spillet.

Selvom spillet hurtigt blev populært, blev det dog ikke allemandseje før 1970, hvor World Series of Poker blev grundlagt. Turneringen skabte pokers første superstjerner, og kort efter blev de første poker-bøger skrevet og udgivet.

I 1980’erne gjorde poker sit indtog i populærkulturen, og i Star Trek: The Next Generation slog hovedpersonerne ofte tiden ihjel med et slag poker. Det var også i 1980’erne, at USA oplevede sit første poker-boom. I 1988 gennemførte den amerikanske kongres den såkaldte Indian Gaming Regulatory Act, der tillod indianere at bygge casinoer i deres reservater. Dette betød, at pokerrum skød op over hele landet, og amerikanerne strømmede til for at spille poker.

I løbet af det næste årti blev poker så populært, at det i begyndelsen af det 21. århundrede blev en tilskuersport. Over hele verden kunne TV-seere pludselig se direkte billeder fra de største pokerturneringer såsom World Series of Poker og World Poker Tour.

I 2003 vandt amerikaneren Chris Moneymaker main eventet ved World Series of Poker, hvilket revolutionerede spillet. Moneymaker kvalificerede sig til turneringen som vinder af en online satellitturnering hos PokerStars, hvilket kun kostede ham håndører. På trods af dette endte han med at vinde 2,5 millioner dollar, og hans historie gik verden rundt.

Overalt forsøgte folk at gentage Moneymakers’ bedrift og pokeren boomede endnu engang. Spillet var blevet spredt til hele verden, og selv Danmark fik sine poker-stjerner. Dette gjaldt især legendariske Peter Eastgate, der i 2008 blev den yngste vinder af World Series of Poker nogensinde, hvor han vandt en samlet præmiesum på over ni millioner dollar.

Poker-boomet gav også fødsel til Danmarks største poker-side, Pokernet.dk. På rekordtid voksede siden til Danmarks største pokerforum- og vidensbank, og den dag i dag er den stadig landets bedste pokerside. Her finder man udover et yderst aktivt forum også en stor begynderguide, en række pokervideoer samt anmeldelser af størstedelen af de danske online pokerrum.

 Sådan spiller man poker

Det er vigtigt at bemærke, at poker ikke blot er ét spil. Det er faktisk en række forskellige spil, men dog alle med de samme grundlæggende regler. Derfor kan man også relativt nemt skifte fra en type til en anden, når man først har forstået spillet.

Fælles for alle pokervarianterne er, at de spilles med et amindeligt kortspilspil med 52 kort, det vil sige uden jokere. Derudover har alle spillene også den samme rangering af kortene og hænderne.

Man kan vinde på to forskellige måder i poker:

  • Ved at have den bedste hånd
  • Ved at være den sidste tilbageværende spiller

Pokerspil startes altid med, at de implicerede spillere vælger, hvorvidt indsatsen skal hæves eller forblive den samme. En spiller kan vælge enten at bette eller forhøje, hvorefter modspillerne skal vælge, hvorvidt de ønsker at følge, opgive eller forhøje indsatsen igen.

Normalt vil man hæve indsatsen, hvis man har en god hånd, imens man typisk opgiver sine kort med en dårlig hånd. Det smukke ved poker er dog, at man sagtens kan bluffe, hvilket både har skaffet legendariske sejre og nederlag i gennem årene.

Man kan også vælge at gå all-in, hvilket vil sige, at man smider alle sine chips i puljen. Det er værd at bemærke, at man ikke kan vinde mere end, man har på bordet, hvis man går all-in.

Sådan rangeres poker-hænder

For at kunne være succesfuld i poker, skal man naturligvis vide, hvilke hænder, der er bedst og dårligst. Det er heldigvis relativt simpelt, og man får det hurtig ind på rygraden.

Selvom det er forskelligt, hvor mange kort man får på hånden i poker, er rangeringen det samme på tværs af alle varianterne. På billedet forneden ses de forskellige pokerhænder.

Har man ingen af dem, må man nøjes med at fremvise sit højeste kort. Det bliver slået af samtlige af konstellationerne forneden, og kan kun slå spillere med et lavere kort. I sådanne tilfælde vælger spillerne som regel at folde, altså at opgive hånden.

De tre største poker-spil er Texas Hold’em, Omaha og 7 Card Stud, som vi i de næste afsnit vil gennemgå.

Texas Hold’em

Der er ingen tvivl om, at Texas Hold’em er den mest populære form for poker. Spillet startede, som navnet afslører, i Texas i starten af det 20. århundrede, men det vandt først for alvor popularitet et halvt århundrede senere. I 1967 blev spillet introduceret i Las Vegas og herefter spredte det sig for alvor.

Den store fordel ved Texas Hold’em er, at der er hele fire runder, hvor der kan bydes, hvilket både øger spændingen og gevinsterne, men også spillets taktiske elementer.

I Texas Hold’em starter hver spiller med to kort på hånden, imens der bliver trukket fem såkaldte community cards. Målet er selvfølgelig at lave den bedst mulige hånd, hvilket bestemmes efter rangeringen foroven.

Omaha

Texas Hold’ems største konkurrent til pokertronen er Omaha. Spillet minder om Texas Hold’em, men i stedet for blot to kort får hver spiller hele fire kort i starten af spillet.

Når man kombinerer kortene på hånden med dem på bordet, skal man bruge to kort fra hånden og tre fra bordet. Da man starter med hele fire kort, er hændernes styrke ofte højere i dette spil, og der er derfor højere krav til deres kvalitet.

Spillet kan spilles i mange forskelige varianter. Man kan for eksempel prøve Pot Limit Omaha, hvor man højst kan matche puljens størrelse. En anden populær udgave er Omaha Hi/Lo, hvor puljen deles i mellem den bedste hånd og den laveste femkortshånd under 9.

7 Card Stud

Den tredje og sidste poker-mastodont er 7 Card Stud. Dette var længe den mest populære variant, men med Texas Hold’ems indtog måtte det afgive tronen. På trods af dette var det alligevel den mest populære variant i dele af USA helt frem til 1990’erne.

Den store forskel på Stud-spil og de førnævnte varianter er, at der her uddeles åbne kort, altså kort som modstanderne kan se. Et 7 Card Stud-spil starter således med at hver spiller modtager to lukkede kort og et åbent kort. Herefter modtager spillerne tre åbne kort spredt over tre byderunder og til sidst et lukket kort. I alt får man altså syv kort, hvoraf de fire er åbne.

Det interessante ved dette spil er naturligvis, at man kender en del af modstandernes kort. Dette betyder, at man virkelig skal tænke sig godt om, når man spiller. Samtidig betyder de åbne kort også, at mulighederne for bluff er større i dette spil end i de andre varianter.

Først online og så Las Vegas

De fleste drømmer sikkert om at prøve kræfter med Las Vegas’ legendariske pokerborde. Før man kan gøre det, bør man dog lære spillets mekanikker og nuancer. Dette gøres bedst online, hvor man både kan forbedre sig men også vinde store penge.

I takt med man spiller, kan man deltage i de danske pokerrums turneringer, og en dag kan man måske vinde et sæde i en stor konkurrence ligesom Chris Moneymaker gjorde det i 2003. Det gælder bare om at komme i gang med at jagte drømmen.

Tidligere artikel
Næste artikel
RELATED ARTICLES

MEST POPULÆRE ARTIKLER

NYE ARTIKLER