Terningens historie går langt tilbage. Arkæologer har fundet omkring 5.000 år gamle terninger af dyreknogler under udgravninger i Indus-dalen i Pakistan og i ruinerne af “Den Brændte By” i det østligste Iran. Med et areal på 1,5 km² var dette samfund fra 3200 til 2100 f.Kr. blandt verdens første storbyer.
Antikkens romere elskede terningspil, og professionelle spillere kunne vinde formuer – Specielt dem som snød med terningerne.
“Jacta Est Alea” ,”Terningen er kastet”. Disse ord sagde Cæsar ifølge Suetons biografi, da han sendte størstedelen af sin hær på fremmarch mod Rom for at tage magten. “Den endelige afgørelse er truffet” – Nu kunne der ikke fortrydes. Ifølge historikeren Plutarch citerede Cæsar den græske komedieskriver Menander, med ordene Ἀνερρίφθω κύβος (anerriptho kybos).