Hvis man beder folk fortælle om et terningspil på et casino, så vil alle stort set sige craps. Tager man et smut til de østlige lande, så vil de formentlig sige Sic Bo, og du ville sige, undskyld?
Du er på forhånd undskyldt, hvis du ikke kender spillereglerne til Sic Bo, der er et forholdsvis ukendt terningespil her i Danmark og generelt i Europa. Det er dog et spil, der er ved at vinde frem i den vestlige verden, og derfor vil du også kunne spille det på flere online casinoer og måske på sigt på de landbaserede casinoer.
I første omgang vil det dog være en fordel, hvis man kender til reglerne i Sic Bo, og det er det, som vi vil hjælpe dig med i denne lille guide.
Skal du bruge andre regler til terningespil, så kan du se vores store sektion med regler her.
Sådan spiller du Sic Bo
Sic Bo spilles på et bord, hvor du skal benytte dig af tre terninger.
På spillepladen er der anført en masse forskellige terninger, og de gevinster du kan få, hvis du rammer dem. Meget kort fortalt, så placerer du en indsats på et af de mange felter på bordet, og derefter skal terningerne kastes. Hvis terningerne matcher et af de felter, som du har spillet på, vil du få gevinst, og hvis ikke, så har du tabt.
Sic Bo kan derfor meget præcist kaldes en form for terningeroulette. Det minder om roulettespillet, men hvor du i stedet for et roulettehjul benytter dig af terninger.
Små og Store
De felter på brættet der giver færrest gange igen, er små eller store tal. Dette fungerer på samme måde som 1-18 og 19-36 på rouletten. Inden terningerne kastes skal du vælge, om du vil spille på 4-10 eller 11-17.
Hvis det samlede antal øjne på terningerne giver mellem 4-10 eller 11-17, så har du vundet din indsats dobbelt igen.
Lige og Ulige
Ligesom med rouletten er det også muligt at spille på, om det samlede antal øjne på terningerne bliver lige, eller om det bliver ulige. Udbetalingen her er det samme som små og store, hvor du får indsatsen dobbelt tilbage.
Den samlede sum af terningerne
Det mest populære spil i Sic Bo, er hvor du spiller på den samlede sum af terningerne. Dette svarer til, at du i rouletten spiller på et enkelt nummer.
I Sic Bo er det i stedet det samlede antal af øjnene, som du skal spille på. Du har mulighed for at spille fra tallene 4 til 17. Det er dog muligt at slå tre eller 18, det kan man dog ikke spille på via de lige numre, det kræver i stedet, at man går ud i et special spil.
Udbetalinger:
Herunder kan du se, hvor mange penge det giver igen, hvis man rammer et af tallene lige på.
4: 61 gange igen
5: 31 gange igen
6: 18 gange igen
7: 13 gange igen
8: 9 gange igen
9: 7 gange igen.
10: 7 gange igen.
11: 7 gange igen.
12: 7 gange igen.
13: 9 gange igen.
14: 13 gange igen.
15: 18 gange igen.
16: 31 gange igen.
17: 61 gange igen.
Sic Bo online ?
Hvis du har lyst til at spille Sic Bo, så må du enten væbne dig med tålmodighed, til spillet en dag rammer de landbaserede casinoer i Danmark eller i stedet skal du vælge at spille Sic Bo online.
Det kan du nemlig gøre på en lange række casinoer, der har et dansk spillelicens. Her vil du altså kunne teste, om du har evnerne til at ramme det mest populære spil, hvor du satser på det samlede nummer, der vises på terningerne, eller om du har heldet med dig til at ramme den helt store gevinst på 181 gange indsatsen igen.
Kombinations bet
Det er også muligt at spille på forskellige kombinationer i spillet. Det kan være 1-2, 1-3, 1-4, 1-5 eller andre kombinationer. Her kræver det, at to ud af de tre kastede terninger viser de øjne, som du har spillet på. Dette væddemål giver pengene seks gange igen.
Double bets
Hvis du spiller et double bet, har du mulighed for at få din indsats 11 gange igen. Her kræver det, at du enten rammer terningerne 1,2 og 3, eller 4,5,6. Det kommer an på hvilken double du har spillet på.
Trio bets
Med trio bets får du indsatsen 31 gange igen. Her spiller du på, at du rammer en hvilken som helst trio. Det kan være tre 1’ere, tre 2’ere osv. Trio bets er en af de største udbetalinger i spillet, men den bliver overgået af det kommende spil.
Hvilke bets har de største udbetalinger?
Hvis vi skal tage et kig på, hvor du kan få de absolut største udbetalinger i Sic Bo, så er det også her vi finder den største forskel fra Sic Bo og roulette. I roulette er den største gevinst nemlig 36 gange indsatsen igen, men det kan gøres en del bedre i Sic Bo.
Her har du mulighed for at ramme hele 181 gange indsatsen igen, men det er bestemt heller ikke let. For at vinde den store gevinst, kræver det, at du sætter et væddemål på, at du kan ramme en bestemt triple.
Modsat det overstående væddemål, så skal du ikke bare ramme en hvilken som helst triple, nu skal du vælge hvilken det bliver. Du bestemmer selv, om du tror på tre 1’ere eller om du måske tror på tre 6’ere. Udbetalingen er den samme, det gælder bare om at ramme den rigtige.
Tre af en slags giver 181 gange indsatsen igen, og er den største gevinst i spillet.