Skak spil

Skak er et spil, som er blandt de mest udbredte brætspil i verden. Dette er ikke uden grund, og langt de fleste mennesker kender i dag til det gamle brætspil. Selve ordet skak kommer af det persiske ord “shah”, som betyder konge. Heraf, er ordet skak afledt. Det er netop også kongen, som er den centrale figur i skakspillet. Formålet er nemlig at stille kongebrikken i en sådan position, at et angreb fra modspilleren ikke kan afværges. På denne måde vindes det yderst taktiske og smukke spil i form af skak.

Læs med her, og bliv klogere på, hvordan du spiller skak, opsætter et spil skak, og om hvordan reglerne er i et spil skak.

Skak regler

Et normalt spil skak består af 2 spillere. På brættet skelnes der mellem 2 farver af brikker. Henholdsvis hvide og sorte brikker, hvor hver spiller vælger en farve. Herefter starter kampen mellem de to spillere, som begge har et ens antal brikker i startfasen.

Måden, hvorpå slaget går sin gang, er gennem angreb på modspillerens skakbrikker. Ved at flytte en brik ind i modstanderens brik, så er modstanderens brik slået ud af spillet. Spillet sluttes når kongen bliver gjort skakmat. Dog kan en konge afværge situationen ved at blive flyttet væk fra angrebet, slå brikken som angriber eller flytte en af sine egne brikker i vejen for det pågældende angreb. Kan ingen af de pågældende metoder benyttes, så er man skakmat og har dermed tabt spillet. Dog kan spillet ende uafgjort, hvis ingen af de 2 spillere kan formå at gøre modspillerens konge skakmat.

Skakbrikker og deres funktioner

På skakbrættes skelnes der mellem 6 forskellige skakbrikker. Nemlig Kongen, Dronningen, Tårne, Løbere, Springere og Bønder. Disse 6 brikker har hver deres funktion på skakbrættet, som vi vil komme ind på herunder.

Kongen

Den centrale figur i et spil skak er kongen, som basalt set afgør spillet. Er kongen i en position, hvor den kan angribes – Ja, så har man tabt spillet. En konge har kun én funktion på brættet, og det er at den kan flyttes 1 felt i vilkårlig retning. Det vil sige både diagonalt, vandret og lodret.

Droningen

Den næstvigtigste skakbrik i spillet er dronningen. Reelt kan man sige, at dronningen er den stærkeste skakbrik på brættet, da den har flest funktioner. Modsat kongen der kun kan flyttes 1 felt i vilkårlig retning, så kan dronningen flyttes til ethvert felt, der er på samme række eller samme diagonale linje. Dette er dog forudsat, at der ikke er blokeret for dronningen i den pågældende retning, som dronningen skal flyttes.

Springeren (Hest)

Springeren er ofte formet som en hest, hvilket gør, at mange kalder skakbrikken for “hest”. Hver spiller starter med 2 springere. Denne skakbrik har en meget unik funktion, da den kan springe over andre skakbrikker og felter. Her tales der ofte om den særlige “to felter frem, og et til siden-regel”. Dette er en forsimplet måde at sige, hvordan springeren bevæger sig, men fælles for alle brikkens træk er, at den altid lander på et felt med modsat farve end startfeltets. En springer kan dermed aldrig lande på et sort felt, hvis dens udgangspunkt var et sort felt.

Tårnet

Hver spiller starter med 2 tårne, som har en forholdsvis simpel funktion. De kan udelukkende bevæge sig vandret og lodret. Her må de flyttes så mange felter, som det er muligt uden blokeringer.

Løberen

Hver spiller starter med 2 løbere, der også har en forholdsvis simpel funktion. De kan udelukkende bevæge sig diagonalt. Her må de igen flyttes så mange felter, som det er muligt uden blokeringer.

Bonde

Den sidste og mindst stærke brik er en bonde. Hver spiller bliver udstyret med 8 bønder, der som udgangspunkt kun kan bevæge sig 1 felt frem. En bonde kan aldrig bevæge sig bagud. Hvis en bonde skal slå en anden brik ud af spillet, så slår den altid diagonalt. Dog har bonden en meget speciel funktion. Hvis en bonde når enden af skakbrættet, så må den udskiftes til en anden skakbrik (dog ikke en konge).

Skak opsætning

Sådan stilles skakbrikkerne op ved start

Et skakbræt består af 8×8 felter. Dette giver tilsammen 64 felter, som er fordelt på henholdsvis 32 sorte og 32 hvide felter. Hver spiller råder over 16 skakbrikker, hvoraf der er 8 bønder, 2 tårne, 2 løbere, 2 springere, 1 dronning og 1 konge. Disse skakbrikker har hver deres særlige position på brættet. Et skakbræt er opbygget i et koordinatsystem, hvor de 8 vandrette felter betegnes fra A til H. De 8 lodrette felter betegnes fra 1-8. Dermed kan hver felt på skakbrættet inddeles i koordinater.

Alle de hvide bønder stilles på anden række, mens alle de sorte placeres på syvende række. Dernæst placeres de mere vigtige skakbrikker bag bønderne. På A og H-rækkerne placeres tårnene. På B og G-rækkerne placeres springerne (hestene). På C og F-rækkerne placeres løberne. På D-rækken placeres dronningerne. Sidst, men ikke mindst, så placeres kongerne på E-rækken. Et andet husketip, hvis der ikke angivet tal eller bogstaver på et skakbræt, så skal der altid være et hvidt felt i det nederste højre hjørne.

Lær at spille Skak

Det at spille skak kan være svært, da der skelnes mellem en masse forskellige taktikker og særlige træk. Noget enhver skakspiller bør kende til er en rokade og en passant. Disse er to unikke og specielle træk, som bør læres i forbindelse med skaktræning. Disse 2 specielle træk og andre taktikker kan læres online, i bøger eller i en af de mange skakklubber, som der findes rundt omkring i landet.

Spil Skak online

I dag er der rig mulighed for at spille skak online, og det er tilmed en super træningsform. Hvis man ikke er bekendt med spillets regler, så findes der også guides blandt de forskellige online skakplatforme. Det er muligt at spille skak på langt de fleste enheder, hvor du vil spille mod en computer. Du kan sagtens spille på din mobil, tablet eller computer, hvor du tilmed har muligheden for at spille mod andre online.

Bøger om skak

https://www.saxo.com/dk/alle/tags_skak

Bryder du dig ikke om at lære skakspillets kunst online, så kan du også lære spillets gang gennem bøger. Der findes et stort antal bøger, om hvordan man spiller skak, og her er der rig mulighed for stor læring. Gennem bøger om skak, så kan du gå i dybden omkring emnet, hvor der ofte vil være tips og tricks til skakspillet.

Køb dit skakbrætspil her

Hvis du er kommet til den konklusion, at du gerne vil starte med at spille skak, så skal du have fat i et skakbrætspil. Ofte kan du købe et 6-i-1 spil med andre brætspil, hvis du ønsker at udvide din horisont omkring brætspil yderligere.

https://shopping.coop.dk/vare/6-i-1-spil-skak,-dam,-backgammon,-domino,-moelle-og-yatzy/7312350189216

Er du tiltrukket af det smukke spil i form af skak, så kan du også vælge et decideret unikt skakbræt. Her kan du få testet din viden i praksis, prøve diverse manøvre af og nyde et godt spil skak med en ven. Måske du endda vil bevæge dig mod konkurrenceniveau?

https://www.legebutikken.dk/shop/skak-spil-fra-5681p.html

Er du derimod ofte 3 i forbindelse med en brætspilsaften, så er det også muligt at spille 3 personers skak. Her kan du købe et specialdesignet bræt til formålet, så du kan nyde aftenen i dejligt selskab. Reglerne i 3 personers skak er de samme, men der er enkelte undtagelser i henhold til områdebevægelser. Ved at spille 3 personers skak, så giver du også spillet en ny dimension. Nemlig at du både skal forsvare dine egne skakbrikker, og angribe de 2 andre sæt skakbrikker på en gang.

https://www.gucca.dk/3-personers-skak-spil-p427660

RELATED ARTICLES

MEST POPULÆRE ARTIKLER

NYE ARTIKLER