Terningemanden: En film der vil ændre din selvopfattelse for altid

Hvorfor er du, som du er? Hvorfor handler du, som du gør? Disse spørgsmål og mange flere rejser filmen Terningemanden.

Filmen er baseret på en fiktiv selvbiografi udgivet i 1971 under pseudonymet Luke Rhinehart. Grundet dens amoralske og voldsomme tematikker og budskaber, blev den hurtigt meget omdiskuteret – og endda bandlyst i nogle lande. Samtidig blev den også med lynets hast en stor kultklassiker, som har overlevet tidens tand helt op til i dag.

Luke træder ud af kedsomheden og bliver til terningemanden

Hovedpersonen i Terningemanden, Luke Rhinehart, arbejder som velbetalt psykiater og har derudover et helt almindeligt liv med kone og to børn. Set udefra har han et godt liv – men indeni er han ved at dø af kedsomhed. Men så opdager han terningen.

Ved at overlade alle beslutninger til terningen, begynder Luke langsomt at træde ud af sit kedelige og rutineprægede liv. Hver side får sin handling – og så slår han ellers om, hvordan han skal opføre sig og handle. I starten er det kun få og mindre alarmerende beslutninger han tager – men des længere filmen skrider frem, des vildere handlinger får hver terningeside.

Mod enden leder terningespillet til, at Luke både voldtager og begår mord. Han har mistet sin familie for altid, og er altså nu til fare både for sig selv og sin omverden. Alligevel fortryder han intet. Han føler sig mere fri end han nogensinde har følt sig før.

Terningemanden løsner op for den stivnede selvopfattelse

Terningemanden tager et både nogle meget personlige og ufatteligt universelle emne op – nemlig vores selvopfattelse og identitet.

Vi har alle sammen en idé om, hvem vi er, og hvorfor vi handler som vi gør. Vi har taget en uddannelse, fordi det var fornuftigt. Vi har et job, fordi vi skal have mad på bordet og tag over hovedet. Vi har den partner vi har, fordi vi elsker vedkommende. Vi har de hobbyer, vi har, fordi vi interesserer os for dem. Eller hvad?

Terningemanden vover den påstand, at vi måske kun er, som vi er, fordi vores egen personlighed er blevet en vane. Vi er med andre ord stivnet i holdninger, handlinger og relationer. Vi gør som vi plejer, fordi samfundet og vores relationer forventer det af os. Vi gør som vi plejer, fordi vi er låst fast i en stivnet idé om, hvem vi er.

Kun ved at indse denne sandhed, og samtidig opgive idéen om identitet, kan vi i sandhed og blive frie.