Har terningespil haft en vellykket overgang til den digitale verden?

Den digitale verden fylder mere og mere – og det har også påvirket terningespil. Traditionelt set er terningespil en fysisk aktivitet med terninger, der rulles ud på bordet. Kan dette overhovedet overføres til den digitale verden – og i så fald, med hvor stor succes?

En digital rejse

Vi forbinder nok alle terningespil med terninger, der rulles i hånden, før de rammer bordet. Derfor kan det virke som noget nær en umulighed at overføre terningespil fra den fysiske verden til den digitale. Der er dog fine eksempler på, at det godt kan lade sig gøre. Essensen i terningespil behøver nemlig ikke være selve terningerne – men derimod udfaldet. Det vigtigste er trods alt hvad terningerne viser, når først man har slået med dem. For eksempel har et online casino fint potentiale for at omsætte terningespillet til en digital oplevelse. Her er det nemlig muligt at genskabe terningens finurlige udfald på digital vis. Fiffig grafik kan understøtte oplevelsen, der derfor ikke forringes af at være flyttet ind i den digitale verden, og terningespillet opnår en tilgængelighed, som ikke var til stede i den fysiske verden.

Rødder i fortiden

Terningen – og hermed også terningespil – har en lang historie, som går tusindvis af år tilbage. Det er forbundet med nogle af de tidligste former for spil, men rødderne rækker endnu længere tilbage. Forløberne til terninger menes at være knogler, eventuelt med markeringer på, som blev brugt som magiske genstande i mystiske ritualer. Terningerne kan på den vis kædes sammen med hele menneskets historie, og det ville derfor være noget af en tragedie, hvis ikke terningespil kan videreføres i vores nutidige digitale tidsalder. Dog har tiden vist, gang efter gang, at terningespil er kommet for at blive. Terningen selv har udviklet sig fra håndskåret i ben og støbt i bronze til fremstillet af moderne plastik. Denne transformerende overlevelsesstrategi ser man også tydeligt i selve terningespillet, som på samme vis har formået at skifte udtryk og form. At overgå til den digitale verden er blot den seneste overgangssituation, som terningen har befundet sig i …

Også andre har taget rejsen

Terningespil er langt fra den eneste type spil, som har rejst over grænsen fra den fysiske til den digitale verden. Backgammon er et udmærket eksempel på et andet spil med ældgamle rødder og et fornyet potentiale i digitale omgivelser. Backgammon involverer også terninger, mens selve spillet udfolder sig ved de karakteristiske sorte og hvide brikker. Fordi spillet er nemt at gengive visuelt, bliver det simpelt at overføre til en digital udgave.

På samme vis lader terningespillet sig gerne digitalt oversætte, da konceptet er simpelt – en terning har (traditionelt set) seks mulige udfald, som afgøres af tilfældigheder. Fordi det er muligt at overføre dette til en skærm uden at miste hverken betydning eller spiloplevelse, så bliver det muligt at overføre selve terningespil til skærmen.

Evig tilgængelighed

En stor fordel, som terningespil har opnået på den digitale arena, er den evige tilgængelighed. Fremfor at skulle begive sig hen på en anden lokation for at spille – eller vente på familiemedlemmerne er med på en omgang Yatzy – så er døren til terningespil hele tiden åben. Man kan for eksempel spille mod computeren, så man ikke behøver vente på en spillemakker. Denne force er en unik fordel, som terningespillet har opnået udelukkende i den digitale verden.

Alt i alt er det tydeligt at se at terningespillet med sine ældgamle rødder ikke er bleg for at forandre sig. Det har også været tilfældet med overgangen til den digitale verden, som er forløbet yderst vellykket. Ved at bevare kernekonceptet med en terning med seks mulige udfald og tilføje nye fordele, har terningespillet haft en vellykket overgang til den digitale verden. Mon ikke terningen efterhånden har vist sit værd – og er kommet for at blive? Det tror vi.